Sved - Lægefaglig Service

Gå til indhold

Hoved menu:

Sved

Information

Klient - information

Dysport, Azzalure  "Botox" (botulinum toxin type A)  -  SVED

Udskriv siden

 © 2013 Vibeke Kassis


Indikation:
Vedvarende svær primær stor svedproduktion i armhuler og /eller håndflader, så stor en daglig svedmængde, at den giver ubehag i sociale sammenhænge med lugt og store synlige fugtskjolder, dryppende eller klamme hænder,  og som ikke kan behandles med lokale behandlingsmidler ( anti-perspiranter).

Virkningsmekanisme:

Dysport, Azzalure "Botox" blokkerer sveddannelse i hudens dybtliggende svedkirtler. Vi forventer at kunne reducere din svedudskillelse med 60 til 80%.

Kontraindikationer:

Personer med allergi over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne samt over for humant albumin ( æggehvidestoffer fra mennesker ) og mælk. Behandlingen må ikke gives til gravide, ammende, personer i blodfortyndende medicinsk behandling.  Personer med nerve-muskelsygdomme !  Hos Aminoglykosider (streptomycin ) behandlede bør det anvendes med forsigtighed.

Metode:
Behandling går ud på, at små mængder Dysport, Azzalure  "Botox" sprøjtes ind i huden på udvalgte steder med en meget tynd og kort nål, ca. 10-15 steder i hver armhule eller håndflade

Hvor længe holder behandlingen:
Virkningen på de behandlede svedkirtler indtræder efter 2-4 døgn og kan holde i op til  6-8 mdr.

Hvor mange behandlinger:
For at bibeholde virkningen kan behandlingen gentages efter 12 uger.

Bivirkninger,
som kan forekomme i forbindelse med  Dysport, Azzalure  "Botox" behandlingen er indsprøjtningsrelaterede reaktioner ( hævelse, rødme, smerte, kløe, blødning, misfarvning og ømhed), som plejer at forsvinde helt på nogle dage. Især hos mørklødede personer kan der, oftest forbigående, ses pigmentforandringer(3-6 måneder). Sjældent : Kan der komme influenzalignende symptomer, åndedrætsbesvær, kompensatorisk øget sveddannelse på andre hudområder, smerter i skuldre,  arm , nakke og meget sjældent: Allergiske reaktioner og hududslet.

Bemærk:
Jeg behandler ikke personer, som er i behandling med blodfortyndende medicin, med  visse antibiotika (aminoglycosider) samt personer med nerve-og eller muskelsygdomme. Du må ikke bære kontaktlinser under behandlingen. Da Botox, Vistabel, Dysport, Azzalure , "Botox" indeholder humant albumin, kan der være en ekstrem sjælden risiko for overførsel af sjældne virussygdomme. Du må ikke være gravid, amme, anvende eller have alvorlig sygdom.
Du er  velkommen til at medbringe en bisidder, når du skal modtage den mundtlige information om behandlinger og metoder.

Klientaccept
                                                                                                                                                                                                                                                                                               

Jeg har fået udførlig information om hvordan en behandling med "Botox"  foregår.
Jeg har fået tilfredsstillende svar på alle mine spørgsmål.
Jeg har svaret oprigtigt på spørgsmål om min helbredstilstand.
Jeg er parat til at følge råd og anbefalinger fra den behandlende
      specialiserede sundhedsperson.
Jeg accepterer hermed at lade mig behandle med " Botox".
Jeg accepterer også at behandlingen dokumenteres med fotos og at disse bliver i digital form.
                                                                                                                                                                                                       


 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu