Foryngelses muligheder med "filler" - Lægefaglig Service

Gå til indhold

Hoved menu:

Foryngelses muligheder med "filler"

Behandlinger

Behandlinger
Foryngelsesmuligheder
( rejuvenation )  med
ikke - permanente "fillers" ( Restylane-, Juvedermprodukter, evt. Radiesse)

Udskriv siden

 © 2013 Vibeke Kassis


Restylaner og Juvedermer er ikke-permanente biologiske, naturlige midler til straks - fjernelse
af rynker, folder, indsunkne og løse hudområder. Disse fillerprodukter er  klare, sterile geler, som består af  hudens naturlige bindevævssubstans hyaluronsyre og et polysaccharid ( sukkerstof). Den anvendte stabile hyaluronsyre indeholder ingen dyreprodukter. Den er fremstillet ved bakterielle forgæringsprocesser.- Undgå brug af midler, som kan give øget risiko for at få "blå mærker", hudblødninger( f.eks.magnyl, fiskeolier, ingefær, hvidløg, grønne grøntsager) i en uge før en behandling. Da vi anvender lokalbedøvende gel og/eller indsprøjtning med Xylokain eller lignende ( til læbefylde), er det vigtigt, at du oplyser, om du tåler dette. Gravide og ammende personer bør ikke behandles. Hos klienter med en autoimmun sygdom vil der blive taget individuel stilling til, om der kan være øget risiko for bivirkninger og det samme vil være tilfældet,  hos klienter som får visse former for medicin.  - Det er kun før "filler" behandlinger på og omkring læber, at der lægges lokalbedøvelse ( "tandlægebedøvelse" ). Ellers er bedøvelse ikke nødvendig, men hvis det er klientens ønske, kan man påsmøre Dolocupincreme eller lignende og dække med film  ca 10  minutter før "filler"  behandlingen. Overskydende creme fjernes få minutter før "filler" indsprøjtningen. Personer, som har fået laser eller kemisk peeling  bør vente med  "filler" behandling til det tidligere behandlede område er fuldstændigt helet og huden fremtræder normal ( 4-6 uger).- Restylane indsprøjtes i den øverste del af huden med en tynd nål til at  udfylde en rynke, fold eller oprette en kontur (løshed, manglende fylde).
Behandlingen vil tage ca. 30 minutter.
Området renses grundigt med sprit eller klorhexidin.- Nålen føres ind i huden i en 30 grader vinkel til mid-dermis (læderhuden) afhængig af indikation og fillerprodukt. Ca 10mm lange tråde ( strenge ) indsprøjtes under tilbagetrækning af nålen, ofte på langs i rynken. Strengen løfter rynken til det ønskede korrektionsniveau .
Efter indsprøjtningen skal rynken være løftet og næsten elimineret (næsten gjort usynlig).
Det er vigtigt, at indsprøjtningen  er stoppet lige før nålen er trukket ud af huden. Man skal ikke overkorrigere. Når fillerindlægningen er komplet kan man forsigtigt massere det behandlede område for at tilpasse til formen af det omgivende væv. Hvis den overliggende hud bliver hvid (blanching) skal du standse indsprøjtningen - ikke trække nålen ud -  massere området indtil det igen viser normal farve, så kan indsprøjtningsproceduren fortsætte. Hvis der er nogen som helst synlig uregelmæssighed kan man blødt massere området, evt. med en vatpind.
Bivirkninger:
Efter behandlingen kan forekomme visse reaktioner, som er almindelige i forbindelse med indsprøjtninger, rødme, hævelse, smerte, kløe, blå mærker, blødning og ømhed på behandlingsområdet, implantatstedet. De er normalt lette til moderate og går som regel over af sig selv på få dage. Hævelser i og ved nedre øjenlåg varer ofte i nogle uger. Da der kommer en vis hævelse og muligvis senere skrumpning på behandlingsstedet, bør behandleren tilbyde klienten en touch-up ( tilpasning ) efter 2-4 uger. Flere "filler" ndsprøjtninger er ikke gratis. - Meget sjældent kan man nogle dage eller flere uger efter indsprøjtningen opleve lokale allergiske reaktioner  med  hævelse og fasthed ved implantatstedet, rødme, ømhed og måske et acnelignende udslet. Det varer i ca.to uger. Endnu sjældnere er set en fasthed, betændelse eller en gråagtig misfarvning ved implantatstedet flere uger eller måneder efter indsprøjtningerne og de kan vare i flere måneder. Endnu mere sjældent er set sårskorpedannelse, som er helet til en overfladisk ardannelse. Hyperpigmenteringer er sjældent set, men kan komme på indstiksstederne, hvorfor solbeskyttelse er vigtig ca. en måned efter hver behandling.
Tidligere herpesudbrud på stedet kan provokeres. Vi kan give forebyggende tabletbehandling.  - "
"Filler" behandlingsresultatet holder længe, i 6 - 8 måneder, afhængig af behandlingsområderne, liniernes / rynkernes dybde, hudens kvalitet og din livsstil. Bemærk, at den  første behandling holder kortere tid end de følgende behandlinger. Opfølgningsbehandling hjælper med at bevare den ønskede virkning, det ønskede udseende. Efter indstrøjtningen i huden, vil hyaluronsyren langsomt nedbrydes til ufarlige stoffer i kroppen, kulsyre og vand.  Hyaluronsyren forsvinder til sidst helt,og huden vil langsomt vende tilbage til tilstanden inden behandlingen.- I op til  6 timer efter behandlingen bør du undgå at røre ved det behandlede område. Derefter kan du forsigtigt vaske området med sæbe og vand og en let make-up kan lægges på. For at undgå irritation, inflammation af det behandlede område,  bør du i op til en uge efter behandlingen ikke udsætte det  for intens varme (solarium, sauna og solbadning) eller ekstrem kulde. Laserbehandling over et "filler" område vil kunne reducere fylden. Det frarådes at få kemisk peeling eller lignende mindst en måned efter behandling med et "filler", idet der er en teoretisk risiko for at fremprovokere en irritativ reaktion på implantatstedet. " filler" bør ikke anvendes i områder, hvor et permanent implantet ligger.
Det anbefales, at du i de følgende 2- 4 døgn sover så meget som muligt på ryggen, ikke på maven ! Holdbarheden for disse "filler" produkter er 1½ år efter produktionsdato og produktnedbrydningen begynder ikke før, det er blevet indsprøjtet. "filler" opbevares ved 2-25 Celcius grader beskyttet mod sollys og frysning.
Det må ikke
sprøjtes ind i et blodkar !



 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu