Dermapen - Lægefaglig Service

Gå til indhold

Hoved menu:

Dermapen

Information



Klient  - information

 © 2013 Vibeke Kassis
DermaPen eller Skinpen

Hudforyngelse  & Hudbehandlinger

Dermapen er et avanceret teknologisk el-drevet apparat, der efterligner fraktioneret fototermolyse (fotogenereret varmeeffekt) med dannelse af mikroskopiske cylindre ( lodrette "hulsøjler"), som er  omgivet af søjler af hudvæv  (rapporteret af Manstein et al.  i 2002). En Dermapen består af et håndstykke og løse nåleplader,  "Tips". Lignende apparater, traditionelle "rollers", "Dermaroller", som ikke er elektrisk
drevet ( køres som "kødsyle" ofte med uregelmæssige huldannelser og –dybder). Dermaroller er ikke så varieret indstillelig af dybde og hastighed, ikke så nøjagtig i dens hudpåvirkninger, den giver ofte megen blødning, der ses hudstykker på "sylene" og den skal udskiftes efter hver behandling, bl.a. fordi den er lavet af materialer, som ikke tillader tilstrækkelig hygiejnisk sterilisering (autoklavering). Dermapennen kræver efter hver behandling kun udskiftning af  "tippen".  Hjemmerollerne giver højst lidt rødme, ingen eller minimale overfladehuller, og de kan derfor ikke give permanent hudopstramning eller arreduktion.
En Dermapen er betydelig billigere i drift og kan gøre en behandling væsentlig mere fordelagtig, såvel for klient som for behandler. Dermapennen er mere nøjagtig, den giver ensartet udstandsede fine huller i huden og i en helt ensartet indstillelig huddybde. Med en Dermapen udøves mindre skade (traume) og dermed også mindre smerte (svie) og utilpashed end med de i visse klinikker uheldigvis fortsat anvendte  "Dermarollers".

Virkningsmekanisme:  
En ca. 0,5 cm bred plade med fine få mm lange equidistant arrangerede  nåle i  ("Tip") monteres på en pen. Pennen danner ved dens vibrerende funktion ensartede nøjagtige nærmest mikroskopisk lodrette huller (cylindre) igennem hudoverfladen til en dybde fra 0,25mm til 2,5mm. Mellem hullerne er dannet søjler af hudvæv. Hudens bindevævsreaktion vil naturligt være at lukke hullerne - og hermed give en dyb og ensartet opstramning,  initialt i hudens bindevævsdel. Når Dermapennen bevæges hen over hudens overflade stimuleres huden til natrulig vævsproduktion i dens forskellige lag i forhold til apparatets dybdeindstilling. Efter flere behandlinger i samme hudområde vil nyindvækst af hudvæv kunne give både pæn hudopstramning (foryngelse) og hududskiftning, heling (arreduktion, arfjernelse). På et tydeligt løst hudområde eller et ar vil ofte kræves mindst 4-6 behandlinger med  2-4 uger imellem ( afhængigt af behandlingens huddybde og antal passager ). Der går 2-3 måneder efter en behandlingsserie,  før der vil være synlig hudforbedring.

Indikation:
Tilstande i huden, som kan behandles med Dermapen,  er ældet og solskadet løs og tynd hud – hudopstramning og rejuvenation (foryngelse). Rynker og folder i huden, "Rygerynker" i den hvide del af læberne, især overlæben. Store tydelige hudporer. Ar og acnear.  "Bare" pletter (alopecia), visse former for skaldethed. Strækmærker og flere andre uregelmæssigheder i hudens øvre lag.

Før behandling:
Til den mundtlige information kan du medtage en bisidder. Du får betænkningstid efter, at du har fået denne skriftlige og derefter den mundtlige information om behandlingen. Så kan du give dit samtykke (mundtligt er her tilstrækkeligt). 4 dage før en behandling anbefales du at undgå  brug af midler, som kan give øget risiko for at få "blå mærker", hudblødning ( f.eks. magnyl, gigtmidler, grønne grøntsager, fisk, fiskeolie, hvidløg, ingefær, gingo biloba).

Fremgangsmåde:
Tilstanden (uden sminke) fotograferes digitalt fra forskellige vinkler. Huden påsmøres evt. Tapincreme eller et stærkere lokalbedøvende middel under occlusion . Efter 10 minutter renses huden og kan evt. påsmøres et jævnt lag af en slags ren glidecreme, "Hyaluronserum". En steril "Tip" sættes på Dermapennen og dennes nåledybde og vibrationshastighed indstilles præcist efter region, hudtykkelse og indikation. Pennen tilsluttes el-nettet. Pennen føres jævnt hen over et udstrammet  hudområde med et jævnt ikke for hårdt tryk i forskellige mønstre og passager. Huden aftørres og efterbehandles med en infektions- og rødmehæmmende creme. Giver "make-over" med solbeskyttelse.

Klienten mærker
nogle ganske kortvarige stik og lidt svie.

Bivirkninger:
De behandlede hudområder kan svie, ofte i  2-4 timer, derefter ved berøring i et par dage. Huden bliver rød, hævet og bløder ofte lidt og kortvarigt. Disse reaktioner varer 1-5 dage. Blå mærker vil vanligvis forsvinde på 7-15 dage.  Det er vigtigt at holde huden ren for at undgå infektion. Sjældent ses pigmentfejl og meget sjældent ardannelser.  

Efterbehandling:
I de følgende 4 uger skal du ikke udsætte huden for sol, brug dagligt solbeskyttelsescreme, også i gråvejr. Du kan dagen  efter en behandling bruge en blød creme, f.eks. A-vit.ester CLINICAL (et bindevævsstimmulerende behandlingsmiddel) og rene fedtende plejemidler.  Straks efter en behandling og en efterbehandling i klinikken vil du kunne bruge en let "make-over", f.eks. bareMinerals med SPF (solbeskyttelse). Du vil kunne gå på arbejde den følgende dag.

Behandlingsresultatet
holder fra mange måneder til år, afhængigt af din livsstil og dine fremtidige  livsvilkår.

Kontraindikationer (Hvem og hvilke tilstande kan ikke få behandling med Dermapen):
I
nfektion eller hudsygdomme på behandlingsområdet, kendt overfølsomhed, bl.a.  over for indholdsstoffer i rensnings-, bedøvelses- , glide- og efterbehandlingsmidlerne. Om du har tilbøjelighed til at udvikle hypertrofiske ( forvoksede ) ar. Hos personer med systemiske sygdomme, som kan forårsage forringet sårheling eller som kan medføre vævsnedbrydning over behandlingsstedet.. Den må ikke bruges til personer, der er i behandling med  medicin, som kan hæmme helingsprocesser, gravide og ammende,  personer med  ukontrolleret sukkersyge, personer i medicinsk blodfortyndende behandling (AK),  personer under 18 år og personer som har pacemaker og som har en ukontrolleret  og vanskelig kontrollerbar epilepsi.


Klientaccept:

Jeg, som klient/patient, har fået udførlig information om, hvordan en behandling med Dermapen
       går til
Jeg har fået tilfredsstillende svar på alle mine spørgsmål
Jeg har svaret oprigtigt på spørgsmål om min helbredstilstand
Jeg er parat til at følge råd og anbefalinger fra den behandlende specialiserede sundhedsperson
Jeg accepterer hermed at lade mig behandle med Dermapen
Jeg accepterer også, at behandlingen dokumenteres med foto og at disse bliver i digital form.


 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu